Efteruddannelse før sko

Hun har så meget ret, Soulaima Gourani. Kodeordet er egen investering, hvis man vil noget med sit arbejdsliv. Det beskriver hun i denne uges Berlingske. Jeg bakker hende op.

Hvor mange kvinder, der prioriterer tasker og sko frem for efteruddannelse for derefter at brokke sig over ikke at komme i betragtning til de fede jobs, skal jeg ikke gøre mig klog på. Selv kender jeg mange kvinder, der netop gerne lægger tid og penge i efteruddannelse for at bevare eller forbedre deres jobmuligheder. Men jeg kender også kvinder – og mænd – der meget nødigt indtager skolebænken igen og i stedet prioriterer dyre interesser og forbrugsgoder, men som samtidig synes, de bliver overset af arbejdsgiver og ikke mindst burde tjene meget mere!

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kvinder i løbet af de seneste to årtier faktisk har indhentet mænd, så der i dag er lidt flere kvinder end mænd, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mange af disse kvinder er blevet beskrevet som målrettede og karriereorienterede. Disse kvinder har utvivlsomt en anden og ofte lettere adgang til topjobs end min egen årgang 1969, der nok fik en uddannelse – eller måske flere – men har trukket stikket et par gange for at føde børn og forsøge at være nærværende i virvaret af snotnæser, teenagebræk og arbejdsopgaver. Uanset prioritering af kids og karriere er et videre efteruddannelsesforløb et must, hvis man vil have et spændende arbejde – eller bare et arbejde.

Da mine mine børn var små, gjorde jeg mig mange tanker om, hvilken værdi jeg fremover ville have på arbejdsmarkedet. For fire børn – og ikke mindst små børn – fylder. Det har klart en pris, mens det står på. Men børn bliver store, og gør vi noget for det, bliver de også selvstændige, stærke og velfungerende, og så bliver der tid til at indhente det forsømte.

For mig skete det for et par år siden. Jeg begyndte at investere målrettet i at efteruddanne mig, der hvor jeg strategisk mente, det gav mening for mit arbejdsliv og min arbejdsprofil.

Som selvstændig kræver det tid, planlægning – og penge. Det er ikke altid sjovt at bruge aftenerne på at indhente de arbejdsopgaver, som man ikke nåede om dagen, fordi man skulle uddanne sig og blive klogere. Men det er nødvendigt, ikke mindst hvis man er kvinde og har gjort sit til at befolkningstallet ikke falder unødigt.

Jeg tog blandt andet en bestyrelsesuddannelse til stor morskab for flere veluddannede mænd, jeg spurgte til råds, inden jeg startede. De mente ikke, at en bestyrelsesuddannelse var vejen til bestyrelsesarbejde. For mig var det imidlertid. Da jeg stod med eksamenspapiret, lagde jeg billet ind på en særlig bestyrelsespost og fik den. Jeg er efterfølgende blevet tilbudt flere, som jeg har takket nej til. Antallet af bestyrelsesposter eller hippe brands, der skal pushes er ikke det, der får min barm til at strutte. Det får derimod spændende opgaver.

Jeg elsker, når jeg bliver udfordret eller flyttet, og jeg elsker, når mine opgaver kan flytte folk. Det er aldrig let, men det er udfordrende. Det kræver ofte, jeg både er fysisk og mentalt på toppen, og det kræver ikke mindst viden og kunnen. I en tid, hvor man løber ind i disruption på hvert et gadehjørne, er det særlig vigtigt at være forberedt. Problemet er bare, man ikke altid ved, hvad udviklingen bringer. Derfor bliver det afgørende selv at have et veltunet indre kompas, der kan vise en vejen til, hvad der er vigtig for ens arbejdsliv at blive skarpere på. Det er ganske simpelt nødvendigt. Min årgang kommer til at arbejde, til vi er 70!

I sidste måned rev jeg derfor tre en halv uge ud til et intensivt kursus i business engelsk. Det er her, jeg har valgt at blive faglig løftet og investere mine penge i år. Det er aldrig ”bare lige”, når man jonglerer med kunder og familieliv samtidig. Men det er det, der skal til, hvis jeg som kvinde vil indhente det, jeg er bagud fra årene med mindre børn og i øvrigt gerne vil være uafhængig – læs: have mulighed for lang sommerferie med mine børn og oftere og oftere selv vælge mine arbejdsopgaver samt fastholde mine kunder i en stadig mere international verden.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at investering i viden og uddannelse er afgørende for min overlevelse som selvstændig kommunikatør. Bundlinjen i min virksomhed taler desuden sit tydelige sprog. Derfor investerer jeg hvert år i efteruddannelse. Hvis jeg skulle blive i tvivl, om det er en rigtig disponering, åbner jeg køleskabet og konstaterer, hvor meget der skal købes ind for, før fire børnehjerner kan udvikle sig. Så er jeg overbevist om, at det kræver løbende opdatering at kvalificere sig til næste opgave. Min egen investering i efteruddannelse er ganske enkelt det, der gør det lettere for mig at få næste opgave hjem. Jeg er ikke unik. Sådan tror jeg derfor også, det er for alle andre. Og som alle andre har jeg brug for at fejre min succes. Nogle gange gør jeg det med nye sko. Det er der fint råd til, når man har efteruddannet sig.