Hvordan udnytter vi de sociale medier?
Har netop deltaget i et meget veldrejet oplæg om brug af sociale medier og vigtige overvejelser, inden man poster.
Gode posts er oplysende, vel timet - og rammer målgruppen! Sådanne posts kan man kun lave, hvis man kender sine målgrupper. Samtidig skal man kende sine platforme og kunne navigere i deres filtre, så de rigtige segmenter bliver involveret.
Alt dette har Benedikte Larsen og Stine Dechmann fra Novo Nordisks SoMe-team mere end styr på, og de er tillige gode til at dele ud af deres viden på et endda meget - helt i de sociale mediers ånd - involverende plan.
Hvis du vil vide, hvordan du som professionel kommunikatør får mest ud af de sociale medier i forhold til dine interessenter og kunder, har du muligheden den 4. maj. Her laver superteamet et kursus i regi af Journalistforbundets ”Kom 17”.
