top of page

Sæt følelserne på formel

Familiære relationer på arbejdspladsen er ikke usædvanlige. Mere usædvanligt er det imidlertid, at de enkelte arbejdspladser har klokkeklare politiker for området. Det er nemlig svært at sætte følelser på formel. Det har jeg talt med erhvervspsykolog Asger Neumann om i det seneste nummer af Fagbladet FOA.

Hør her hans råd til at håndtere tætte relationer på arbejdspladsen:

1. Hvis det ene familiemedlem uddelegerer opgaver til den anden, bør du som chef forsøge at få den en af parterne omplaceret, så alle gisninger om inhabilitet i forhold til opgavefordeling forsvinder.

2. Skab en stærk ansættelsesprocedure, som sikrer, at du som leder ikke kan blive klandret for at forfordele din søster eller datter, når hun kommer til samtale og bliver ansat. Som leder i det offentlige kan du ikke være en del af rekrutteringen, hvis dine egne familiemedlemmer er i spil.

3. Hvis du bliver ansat som slægtning til en allerede ansat chef – eller som chef for en slægtning, bør du være bevidst om at udvise høj grad af professionel adfærd. Sørg for allerede ved ansættelsessamtalen at aftale, hvad der bliver forventet af dig.

4. Minimer private samtaler. Det er et vigtigt hensyn at tage til dine kollegaer. Ved ikke at tale privat signalerer du også, at omgivelserne kan være trygge ved jeres relation. Du vil ikke blive forfordelt i forhold til de øvrige kollegaer, og de kan stole på, at intet løber videre til chefen.

Her kan du læse hele temaet Når faglighed og følelser går hånd i hånd

Brødrene Simon og Mathias arbejder sammen og har et fælles liv privat.

FOTO: Rune Evensen.

Fremhævede indlæg
Seneste indlæg
bottom of page