Lektørudtalelse til Lykken venter lige om hjørnet

Torsdag den 24. september kom Lykken venter lige om hjørnet på gaden. Ugen efter satte People’sPress gang i 2. oplag. Og nu her knap tre uger efter, at bogen er udkommet, har biografien om Judith Rothenborgs liv fået en lektørudtalelse fra DBC (Danish Biographic Centre), der anbefaler bøger til bibliotekerne. Og hvilken anbefaling! De skriver:
”Forfatter, Pernille Marott, har lavet en velskrevet og sprudlende bog, der er meget tro mod Judith som fortæller.”
Desuden:
”Til bibliotekaren Anbefales til alle biblioteker…”
Når man ved, at DBC pt. kun udvælger cirka halvdelen af de 16.000- 17.000 bøger de pt. modtager om året til bibliotekskatalogisering og kun halvdelen af disse, dvs. 4.000-4.250, får en lektørudtalelse, så er det grund til at glæde sig. Det gør jeg.
Læs et uddrag af bogen her.